søndag den 27. november 2011

1. søndag i Advent

Som tidligere fortalt kommer Nissen altid 1. søndag i Advent med julesokker og nissehuer.
Og til morgen sad han her
Og alle julesokker var hængt op
I år måtte han jo finde nye steder til sokkerne. I det gamle køkken hang de her
men den væg eksisterer jo ligesom ikke mere.
Nissen havde følgeskab af pigernes nissevenner.
Her sidder midterbarnets nisse og passer på den første pakke
Jeg nænner bare ikke at fortælle hende at midterbarnet først kommer hjem sidst i marts.

Den blåøjede lille nisse her er yngstebarnets. 
Yngstebarnet er endnu hjemmeboende og hun har da også været i sokken fra morgenen af.
Et andet element, der kræver nytænkning efter ombygningen af køkkenet er mine julegardiner.
Der er endnu ingen gardinstænger i køkkenet, så de kan altså ikke komme op i år, 
hvilket nok passer Lillemissen ganske godt
Hun er altså ikke specielt tilfreds med de gardiner

Adventskransen arbejdes der på, der er plads til forbedringer.
Fortsættelse følger.

torsdag den 3. november 2011

Handmade Mini

Min søde niece har for nylig fået tvillinger, så jeg har været på hovedet i stofkasser og garngemmer. Det er så sjovt at lave babytøj. Jeg vidste ikke hvad køn hun ventede, det gjorde hun iøvrigt heller ikke selv, så jeg startede med at strikke en trøje i pigefarver og en i drengefarver, så var det jo hurtigt at supplere, hvis det viste sig at være to "af samme slags". Nu var hun jo så dygtig at få en pige og en dreng.

Så her først lidt drengetøj:


Og her lidt pigetøj

 

Mønster til bukser og bluse er fra Stof og Stil.
De små futter er strikket efter et Drops mønster og
trøjen er fra Sys Fredens bog "Under Et".
Garnet er Rustic fra Netto, 210 m/50 g.