mandag den 17. september 2012

Lidt bliver det da til...

... og min "Overslyngel" fra Geilsk er da også blevet færdig. Men der måtte et par forsøg til. 
Jeg var godt klar over at min strikkefærdighed ikke var helt fin i kanten, jeg strikker åbenbart brede masker, så den blev rigeligt stor. Derfor havde jeg undervejs taget ekstra ind, så da jeg nåede til bærestykket var jeg gået en størrelse ned. 

Men det viste sig at selve bærestykket også blev alt for stort, så det måtte op igen. Jeg strikkede det ca. 1/3 kortere. Og efter en vask i hånden og, følte jeg, liggende til tørre en evighed, en tur i tørretumbleren, er den bare blevet god.


Billederne er desværre ikke for gode.

Nu er jeg så i fuld gang med "Syren" af Annette Danielsen fra bogen "Strik en stund"
Der måtte også et par forsøg til i starten, ikke fordi der er noget svært ved den, eller noget med opskriften. Jeg kunne bare ikke tælle.


Men nu kører det og jeg er nået pænt langt


Og jeg er godt i gang med ærmerne, ja flertal. Ja, jeg strikker begge ærmer på én gang på én rundpind. Men det må I vente til i morgen med at se.