fredag den 19. oktober 2012

Ny last

Jeg er blevet afhængig - af hjemmebagt knækbrød.
Jeg går ombord i dem, straks de kommer ud af ovnen og de er i det hele meget hurtigt væk.
Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke selv har fundet på dem, men har fundet opskriften her.
Jeg har så rettet lidt til efter min smag (og hvad der lige var i mel skuffen).
Jeg vil da gerne dele min version med jer, men jeg advarer: De er vanedannende.

Grove knækbrød.

1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 dl grahamsmel
1 dl havregryn
2,5 dl sigtemel
2 tsk salt
1 dl olivenolie
2 dl vand


Rør det hele sammen


Jeg lader det gerne stå lidt, så melet lige kan nå at opsuge noget af væsken
Imens gør jeg to stykker bagepapir klar. De skal passe lige til bagepladen.


Rul dejen ud direkte på bagepapiret. Dejen er meget fedtet, så brug bare masser af mel, det skal nok blive optaget af dejen


Skær ud i den størrelse du har lyst til. Jeg spiser dem nærmest som chips, så jeg foretrækker småkagestørrelse


Bages i 20 min ved 200°



God fornøjelse
- men jeg advarer igen: 

De er vanedannende